tirsdag den 6. marts 2012

4. dag på Island

Sygeplejerskeuddannelserne på Island og i Danmark er på mange måder meget forskellige. Det er jeg nu blevet klar over. Sygeplejestuderende på Island er 4 år undervejs og må på et eller andet tidspunkt i løbet af studiet - fx i sommerferien - præstere 3 måneders klinisk praksis, hvor kravet er, at de arbejder med patienter! De skal blot komme på Universitetet med et stempel på at de har været i klinik. Jeg kan forstå, at der er plads til kreativitet, da også studerende der arbejder ved politiet i deres fritid kan få dele af dette job godkendt som klinik. De 3 måneder behøver nemlig ikke at være sammenhængende - en dag her og der er fint. I de 3 måneders klinik, er der ingen faglige mål, ingen test, ingen vejledning. Tilgengæld, indeholder samtlige kurser i løbet af de 4 år på Universitetet i denne rækkefølge; Teori. Skills lab. og sim. lab inkluderende underviser fra Universitetet plus kliniske specialister fra sygehuset. Praktisk test + multiple choisestest (8/10 skal være korrekt besvaret - ellers er det en ny test). Hver gang. Dette er grundskabelonen for samtlige kurser. Det er en helt anderledes måde, at tænke uddannelse på. Og dog kende vi princippet om, at kliniske vejledere kommer i skillslab. på Campus Næstved for at undervise i enkelte områder. Måden det islandske studium er bygget op på, gør det af sagen natur, til en udfordring, at modtage nordiske (også danske) studerende, hvor der er planlagt kliniske forløb i klinikken. Derimod fungerer det perfekt med amerikanske studerende, da sygeplejestudiet i USA har samme tænkning omkring kliniske forløb som Island.
Under rundvisningen fik jeg lejlighed til, at se deres skills lab. I betragtningen af i hvor høj grad det anvendes, er det ret spartansk i sin indretning og udstyr. Der er i alt 8 senge af nyere eller ældre dato - ditto sengeborde. 3 'døde' dukker, en arm og et skyllerum. Der er 15 studerende i skills lab ad gangen og som sagt en underviser fra Universitetet og et passende antal specialister fra klinikken. Som supplement agerer de studerende ofte selv patienter. Faktisk ønsker universitetet i Akureyri sig brændende en sim mann - men som vi ved koster sådan én en formue.
Normeringsmæssigt er der ansat 15 undervisere på sygeplejerskeuddannelsen, som, inkl. kliniske specialister, varetager den fulde undervisning i de 4 år som studiet varer. Der er pt. indskrevet 190 sygeplejestudrende og der optages ca. 50 studerende pr. år. Derudover varetager de fjenundervisning til 7 'klasseværelser' fordelt rundt om på Island. Der sidder mellem 1 - 4 studerende i hver af disse klasserum. Underviserne giver udtryk for, at de har de svært med, at de ikke har den nære kontakt med den studerende og at det giver problemer i forhold til, at opnå fx at kunne de faglige termer, kritisk forholden samt at opnå de kliniske færdigheder. Sygeplejerskeuddannelsn bor fysisk sammen med fysioterapeut samt ergoterapeut uddannelserne, men har ingen tværfaglige forløb indlagt i studierne. Tilgengæld modtager de studerende det første år i overvejende grad AL undervisning fælles i samme lokale. Alt samen fagligt interressant i forhold til flere af de tiltag som vi selv arbejder på.





Undervisningslokale i forbindelse med skills lab - det er her de  studerende testes med multiple choices.  

 De 3 farvestrålende høje bygninger i baggrunden er kollegieværelser til Universitets studerende.

Hafdis og Gudfinna som har taget sig godt af mig under udvekslingen på Akureyri Universitet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.