mandag den 5. marts 2012

3. dag after Uni






Jae.. denne dag blev der også tid til, at opleve Akureyris fortræffeligheder. Til stor begejstring for min assistent (Stine) indtog vi som det første, det offentlige friluftsbad, med de store vandrutschebaner, på den anden side af gaden. Helt utroligt, at bade udendørs i vand på 38 c, når det samtidigt er frost. At ligge der i det varme bassin og kigge op i solen - det er da utroligt. I alt var der 2 store udendørs svømmebassiner, et indendørs og tre ekstra varme udendørsbassiner med massage-jet (Det hed det). Det var virkeligt effektivt på de ømme vandremuskler. Det kuperede terræn kræver sit - og vi går faktisk meget. I øvrigt har jeg erfaret, at mine højhælede støvler kommer til kort her i Akureyri. Hurra for mine 'rubber ducs', som er terrængående. Senere entrerede vi Akureyri city. Bortset fra islandsk strik, er der ikke meget at shoppe efter. Men, en hyggelig by med karakteristiske islandsk bygninger. Ufattelig mange caféer og restauranter uden gæster. Undrer mig over, hvor folk køber ind. Fandt dog et lille supermarked at proviantere i (læs nachos, cola mv.). I morgen vil vi vil forsøge, at komme til at ride på islandske heste, hvis tiden tillader det. Stine har her til aften hjemve. Hun savner sin far! Og hunden :-) Måske et kortspil kan få hende på andre tanker?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.