søndag den 4. marts 2012

2. dag på Island

2. dags hovedaktivitet bestod i at komme fra Reykjavik til Akureyri. Snevejr. En flyvetur på en times tid - fjelde, is, sne. De store, ujævne, dybe revner i terrænet fik tankerne over på en geologi i naturens vold. Hvor undergrunden, når som helst, ville presse terrænoverfladen endnu mere fra hinanden på helt nye punkter. På intet tidspunkt tegn på menneskeliv i denne linje ind over Island. Alt menneskeliv er centreret langs kysten. Landingsbanen i Akureyri er lille og den vanlige indflyvning, næsten i vandoverfladen, var smuk, men grænseoverskridende. Som de små filmklip viser, ankom min assistent og jeg i første omgang i det forkerte Hotel Akureyri. Der er to hoteller i denne lille Islands 2. største by, med stort set identiske navne.Smart! Den taxaen returnerede kort efter, at den fejlagtige antagelse af, at dette Hotel Akureyri, rent faktisk også var Hotel Akureyri. Sikkert byens eneste taxa :-D Taxaturene bragte imidlertid en enestående mulighed for, at betragte område og by. Fantastisk smukke omgivelser, med sne belagte fjelde 360 * rundt i ganske kort (gå-)afstand. Alt endte godt med gode folks hjælp og min assistent og jeg steppede fro og glade ind i receptionen. Her kendte man imidlertid ikke noget til vores eksistens. De udprintede papirer fra, Campus Næstved, med booking medførte straks undskyldninger og vupti fik vi et  af deres bedste værelser, som plaster på såret. Som klippet viser vakte udsigt og indretning stor tilfredshed hos UCSJs udsendte medarbejder og dennes assistent. Et hjørneværelse med udsigt til de skønneste snebeklædte fjelde omkranset af endnu et lille fjordindløb eller en vig om man vil. Lige på den anden side af gaden ligger et af de mange offentlige badesteder med flere opvarmede udendørsbassiner og vandrutschebaner. Tiden var dog så fremskreden, at det var nær lukketid ...men vi tager revanche på 3. dagen efter universitetet. Tid til at se morgendagens oplæg igennem samt tilretninger. Skype med den resterende del af familien. Lille Rigmor vil igen ingenting sige og ser ud som om, det er en pinsel for hende, at se sin mor. Det skal dog nævnes, at hun samme dag, i forbindelse med en La Landia-tur, har udtrykt over for sin far, at han er meget sødere end mor! Ingrid lider mest under den tort, at storesøster Stine, blev udnævnt til mors assistent på Islandsekspediktionen. Tilgengæld, er Ingrid, som ældste tilstedeværende kvinde på hjemadressen, udnænt som officiel hjemmechef. Augusts største bekymring er, hvilken kost han kan se frem til under mors fravær. Spændende hvad dagen i morgen bringer!                   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.